Læring og Kreativitet i Teori og Praksis
Således lyder titlen på Universe Research Labs konference onsdag d. 26. november 2008 kl. 9.30-16.30. Konferencen afholdes i koncertsalen på Alsion i Sønderborg.
Læring og Kreativitet er nøglebegreber i den pædagogiske verden, fordi de både angiver overordnede formål og er vedvarende kilder til livsglæde. Hans Henrik Knoop og hans forskerteam har siden etableringen af Universe Research Lab i 2007 arbejdet intenst på at skabe frugtbare koblinger mellem praktikere og forskere, der har kunnet befordre læring, kreativitet og livsglæde på nye måder.
Positiv psykologi
Glade børn lærer på mange måder bedre, og det samme kan i dag med sindsro siges om voksne. Et gennemgående fokus på konferencen er positiv psykologi, der bl.a. handler om, hvordan livsglæde, læring og kreativitet kan forenes i pædagogik og arbejdsliv. Forskerne fra Universe Research Lab vil præsentere en række spændende indsigter og muligheder, som denne nye videnskabelige retning åbner for.
Hvordan samarbejder Universe Research Lab med Danfoss Universe
Den naturvidenskabelige oplevelsespark Danfoss Universe en en meget vigtig samarbejdspartner for Universe Research Lab, idet parken både anvender videnskabelige indsigter i design af faciliteter og forløb, og fungerer som forskningslaboratorium. Jesper Ingerslev, direktør for parkens læringsafdeling, Universe Learning Lab, kommer og fortæller om samarbejdet.
Plan B og skolen
Plan B
og SKOLEN er begge populære programmer på TV2, hvor pædagogiske praktikere er gået nye veje i forsøget på at skabe bedre pædagogiske processer og resultater. Per Havgaard (læreren i Plan B) og Svend Erik Schmidt (konsulenten i SKOLEN) fortæller om, hvordan de har anvendt videnskabelige indsigter i kombination med personlige erfaringer i deres banebrydende pædagogiske arbejde.
Hvordan kan kommunerne og offentlige institutioner få glæde af forskningen i Universe Research Lab? Få svaret på konferencen og gå gladere hjem!
Vel mødt til en spændende og inspirerende dag!
Konferencen er gratis for alle.
Tilmelding kan ske ved at sende en mail til info@universeresearchlab.com gerne inden d. 20. november 2008.