Pressemeddelelse: 26. september 2008
Bliv hemmelig spion for en dag
Der er noget for hele familien, når den naturvidenskabelige oplevelsespark Danfoss Universe inviterer indenfor til en masse hemmelige spionaktiviteter i skolernes efterårsferie.
Både børn og voksne får rig lejlighed til at have det sjovt og være aktive sammen i den tophemmelige spionworkshop, hvor du både kan lære at tage fingeraftryk, skrive med usynligt blæk og lave hemmelige kodesystemer.
Det foregår i skolernes efterårsferie, hvor hele familien som spion-agenter i oplevelsesparkens spionværksted, får en masse tips og tricks til at fange de forbrydere, der har kidnappet Danfoss Universes kendte og skøre professor. Og der er noget og komme efter, for du går derfra med et s
uperhemmeligt spionbevis og kan deltage i konkurrencen om spændende spionudstyr.
Spionværkstedet er for børn i alle aldre og deres voksne, og er åben hver dag i efterårsferien kl. 10-17 fra 11. oktober til 19. oktober. Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig og aktiviteten
er inkluderet i entrébilletten
.
I anledning af børnenes efterårsferie kan du også opleve de populære Danfoss Universe Fysikshows, som er en samling af de sjoveste og mest forunderlige videnskabelige forsøg. Parken viser fysikshow alle dage i efterårsferien kl. 14.
Efterårsferiens aktiviteter i Danfoss Universe udspringer som altid af leg, kreativitet og nysgerrighed omkring naturvidenskaben. Parken er et oplagt udflugtsmål, når man både vil lære noget og have det sjovt. Danfoss Universe har åbent hele året, og i efterårsferien hver dag fra kl. 10-17. Læs mere på www.danfossuniverse.com.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Stine Honoré, Kommunikationschef, Danfoss Universe. M: 5152 4944. E: sth@danfossuniverse.com.