ParkLæringErhvervEn verden af videnPlanlæg dit besøgÅrskort

Nyt samarbejde revolutionerer naturfagsundervisning

 

Et nyt initiativ vil forandre skolesystemet i Sønderborg Kommune og skabe langt bedre rammer for naturfagsundervisningen.

Lærerne skal specialiseres, og leg, innovation og kreativitet skal på skoleskemaet.

Verdens bedste folkeskole skal være dansk og drive verdens bedste naturfagsundervisning. Det nye offentligt/private partnerskab ”House of Science” lægger sig direkte i forlængelse af regeringens globaliseringsstrategi, der har fremlagt målet om, at Danmark skal have verdens bedste folkeskole. Ambitionen i Sønderborg er at blive en science kommune og drive en af Danmarks bedste skolevæsner bl.a. ved at sikre unikke og styrkede rammer for naturfagsundervisningen.

Fra luftig ambition til konkret initiativ i Sønderborg
De tre parter bag initiativet er Sønderborg Kommune, den naturvidenskabelige oplevelsespark Danfoss Universe samt ProjectZero. Parterne skyder hver en million kroner i projektet, og på sigt er det tanken, at også ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelsesinstitutioner i Sønderborg skal indgå i samarbejdet.

Undervisningsministeren begejstret
"Det er et enestående initiativ, som parterne bag House of Science har taget. Danfoss Universe og Sønderborg Kommune har været forbilledlige i deres bestræbelser på at fremme naturvidenskab blandt unge med en engagerende og legende tilgang. Regeringen har skabt rammerne med en halv milliard kroner til at modernisere naturfagslokaler fra 2006 til 2008, 80 millioner til nye lærebøger og penge til efteruddannelse af naturfagslærere. Men hvis ikke kommunerne og skolerne tager medejerskabet, når vi ikke ud til eleverne. Det ligger mig meget på sinde, at vi får fremmet naturvidenskab over hele landet - og der er science kommunerne vigtige forbilleder”, udtaler Undervisningsminister Bertel Haarder.

 
Formanden for Danmarks lærerforening understreger lærernes betydning for House Of Science.

Adm. direktør i Danfoss Universe Charlotte Sahl-Madsen og Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen ved pressemødet i Sønderborg.


Denne side er oprettet: 12.12.2007
Denne side er sidst opdateret: 09.01.2008
Skybrud.dk a/s