Nu kan folkeskoleelever fra og med 4. klasse i Sønderborg Kommune supplere deres klasseundervisning i de naturvidenskabelige fag med anderledes læring i Danfoss Universe.
Eleverne og deres lærere får nemlig fri adgang til oplevelsesparken fra mandag til fredag hele dette skoleår.
Cirka 6.500 elever er indbefattet af aftalen, som betyder, at der sættes yderligere fokus på de naturvidenskabelige fag i undervisningen i kommunens skoler. Og oplevelsesparken kan bruges så ofte lærere og elever ønsker det i forbindelse med undervisningen.
Danfoss Universe vil udbyde særlige inspirationsforløb for interesserede lærere.
Danfoss Universe har siden åbningen 5. maj 2005 haft mere end 450.000 besøgende (08-2007), hvoraf omkring 50.000 er skoleelever fra hele landet.