Der findes to former for atomkraft: fission (spaltning af atomer) og fusion (sammensmeltning af atomer).
Fusion er stadig på forsøgsstadiet, og man har endnu ikke nået dertil, at den energi man får ud af processen, er større end den, man tilfører.
Men fusion er formentlig en af fremtidens væsentligste energikilder, og vil kunne bruge almindeligt vand som brændstof.
Fission sker ved at tunge atomkerner - typisk Uran - spaltes til lettere.
Når en urankerne rammes af en neutron går fissionen igang, og to mindre kerner samt en række løse partikler opstår.
Massen af partiklerne tilsammen er lavere end den oprindelige kerne, og forskellen udgør den frigivne energi - præcist som beskrevet med Einsteins berømte formel fra 1905: E=mc2.
Atomkraft blev opfundet ved et tilfælde af den franske fysiker Henri Becquerel da han i 1896 opdagede at fotoplader, han opbevarede i nærheden af aluminium, opførte sig som om de var blevet eksponeret af lys, på samme måde som röntgens mystiske x-stråler.
Under 2. Verdenskrig udviklede USA atomreaktorer til ubåde, og til at fremstille Plutonium til våbenbrug.
I 1951 lykkedes det amerikanske videnskabsmænd udvinde elektricitet fra en kontrolleret kernereaktion på en eksperimental-reaktor i Idaho.
Det er i princippet den samme energi, som udløses i en konventionel atombombe som en reaktor udnytter under kontrollerede forhold.
Civil atomkraft var derfor omgærdet af hemmelighedskræmmeri og stærke følelser - det var trods alt få år efter at USA havde udslettet Hiroshima og Nagasaki med atombomber.
Derfor blev den første kommercielle reaktor først indviet i 1957, i Shippingdale, Pennsylvania, efter at den første offentlige, russiske reaktor blev taget i brug i Obninsk.
Atomkraft har været og er stadig genstand for voldsom uenighed.
Fortalere argumenterer for atomkrafts fordele: det er langt billigere end traditionelle kulkraftværker, og belastningen af miljøet er lavere.
Modstandere peger på at affaldet er farligt i mange hundrede år, at reaktorerer og radioaktivt materiale kan være mål for terrorister, og at der har været ulykker på ellers sikre kraftværker.
Den 28 marts 1979 løs kerneprocessen løbsk ved den ene reaktor på Three Mile Island atomkraftværket, og man oplevede en delvis nedsmeltning. Man nåede at få ulykken under kontrol og undvige en katastrofe, men atomkraft led et stort imagemæssigt nederlag.
Den 26 april 1986 skete historiens største atomkraftulykke ved Chernobyl-4 reaktoren i det nuværende Ukraine.
En dampeksplosion forårsaget af både menneskelige og tekniske fejl satte en række andre eksplosioner i gang, der forårsagede en fuld nedsmeltning.
Godt 200.000 mennesker måtte forlade store områder, som radioaktivt nedfald gjorde ubeboelige, og en en FN-rapport fra 2005 konkluderede at minimum 56 døde, mens 4000 flere forventes at dø at sygdomme, der er forårsaget af ulykken.
Atomkraft leverer idag mellem 2,5 og 6.8 % af verdens samlede energiforbrug.