Danfoss Universe har fået tildelt 4 stjerner
Tildelingen af stjerner sker ved et besøg af DTA Danske Turist Attraktioner. Klassificering sker på grundlag af en ekstern, uafhængig og faglig vurdering af turistattraktionens oplevelsestilbud, service og fysiske faciliteter med inddragelse af turistattraktionens brugerundersøgelser. Vurderingen lægger størst vægt på oplevelsen såsom atmosfære og stemning, variation, kulturel værdi og originalitet samt formidling.
DTA er en kvalitetsmærke- og stjerneklassificeringsordning, som gør det nemt og overskueligt for dig som turist i Danmark at få klar besked om de oplevelser, services og faciliteter, der findes på den enkelte attraktion.
Det står stjernerne for:
*
En god attraktion på lokalt niveau
**
En attraktion af meget høj værdi på lokalt niveau
***
En attraktion af meget høj værdi på regionalt niveau
****
En helstøbt attraktion af meget høj værdi på nationalt niveau
*****
En helstøbt attraktion på internationalt niveau