Virtuelt kort
 

Pressemeddelelse: 24. september 2009

Ting taler

Der er noget for hele familien, når den naturvidenskabelige oplevelsespark Danfoss Universe i skolernes efterårsferie inviterer indenfor til en anderledes workshop, hvor skrot og affald får nyt liv.

 

Både børn og voksne får rig lejlighed til at have det sjovt og være aktive sammen i Ting Taler workshoppen

 

Brug dine kreative evner og giv skrot og affald nyt liv, ny funktion og betydning. Det gjorde den danske kunstner Henry Heerup, når han arbejdede med sine skraldemodeller. Det vil vi også gøre i Danfoss Universe.


Gå på jagt efter skrot og affald derhjemme. Gamle krus, stofrester, mors aflagte stråhat, en udbrændt brødrister – alt kan bruges. Tag det hele under armen og kig forbi Danfoss Universe i efterårsferien, hvor vi vil skabe nyt af alt det gamle.

Værkstedet er åbent mandag til fredag fra kl. 11-16.30. Mandag og tirsdag vil to kreative og inspirerende medarbejdere fra Heerup Museum være til stede for at hjælpe dig på vej, når du skaber dine egne skraldemodeller.

Tilmelding er ikke nødvendig, og aktiviteten er inkluderet i entrébilletten .

 

I anledning af børnenes efterårsferie kan du også opleve de populære Danfoss Universe Scienceshows, som er en samling af de sjoveste og mest forunderlige videnskabelige forsøg. Parken viser Scienceshow alle dage i uge 42

kl. 14.

 

Efterårsferiens aktiviteter i Danfoss Universe udspringer som altid af leg, kreativitet og nysgerrighed omkring naturvidenskaben. Parken er et oplagt udflugtsmål, når man både vil lære noget og have det sjovt. Danfoss Universe har åbent fra april til oktober, og i efterårsferien hver dag fra kl. 10-17.

 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Mette Sørensen , Kommunikationsansvarlig, Danfoss Universe. M: 29274328. E: mes@danfossuniverse.com .

Mette Skovmand Lassen , ansvarlig for workshoppen ”Ting Taler”. T: 74889587. E: msla@danfossuniverse.com.

 

 

Vedhæftede billeder til fri brug: 1) Ting taler model 2) Scienceshow Danfoss Universe.

 

Denne side er oprettet: 28.09.2009
Denne side er sidst opdateret: 28.09.2009

Mød os på

YouTube Facebook
Danfoss Universe | Mads Patent Vej 1 | 6430 Nordborg | 7488 9500 | info@danfossuniverse.com
skybrud.dk
Universe Fonden
Luk

Universe Fonden er en almennyttig fond, der har til formål at gennemføre forskning og forskningsbaserede udviklingstiltag inden for læring, kreativitet og innovation.

Besøg Universe Fonden
EnglishDeutsch
ForsideOm Danfoss UniversePresseKontaktNyhedsbrevSøg
Parkens oplevelserPlanlæg besøgMest for skolerKonferencer og møderBliv klog