Når en væske fordamper fjerner den varme.
Du kan selv mærke, hvordan det føles koldt, hvis du slikker på håndryggen og så puster på den for at få det til at tørre.
Det er den samme kølende virkning der bruges i et køleskab.
Inde i skabet løber et langt og snoet rør, som er fyldt med et kølemiddel.
Kølemidlet har et meget lavt kogepunkt, så selvom der er ret koldt inde i køleskabet allerede, så er det alligevel varmt nok til at kølemidlet fordamper.
Når væsken fordamper opsuger den varme, og derfor føles rørene i køleskabet kolde.
Røret med det fordampede kølemiddel fører ud af køleskabet og ind i en "kompressor".
Kompressoren er slags pumpe, som presser dampene sammen og skubber den videre ud i et andet langt og snoet rør.
Dét rør kaldes "en kondensator", når dampen kommer igennem det, fortættes den og bliver til en væske.
Det er præcist det modsatte af hvad der skete inde i skabet, for når kølemidlet fortættes fra damp til væske så afgiver den al den varme, som den opsugede for at fordampe.
Derfor føles rørene udenfor skabet varme. Kølemidlet opsuger altså varme inde i skabet og afgiver varmen igen udenfor - og så flyder det tilbage, ind i skabet og starter forfra.
Det er kompressoren der holder kredsløbet igang.
Den gør det ved at skabe et højt tryk i den del af røret som er udenfor skabet.
Det er det tryk, der får dampen til at fortættes og afgive sin varme.
Først når kølemidlet er blevet til væske kan den flyde igennem det tynde rør og ind i køleskabet igen.
Derinde er trykket så lavt at kølemidlet kan fordampe. Når man drejer på håndtaget, skabes der en trykforskel inde i køleskabet, som får kølemidlet til at begynde at cirkulere.